|
Træning og forebyggelse
Generelt nedsætter en god træningstilstand risikoen for at få problemer i bevægeapparatet, men det er ikke nogen 100% garanti!
Ved akutte problemer (mindre end 4 ugers varighed) i fx lænden er det sjældent, at specifikke øvelser har den store effekt. Ved subakutte og kroniske problemer (over 4 ugers varighed), har øvelser derimod en god effekt.
Hvis man oplever flere tilfælde af smerter et bestemt sted i bevægeapparatet, vil det ofte være en god idé at træne målrettet for at styrke muskulaturen i dette område.
Hvad angår arten af træning tyder flere undersøgelser på, at hjemmeøvelser virker lige så forebyggende som træning udført i motionscenter. Det vigtige er, at øvelserne bliver lavet og helst hver dag.
Det er vigtigt at holde sin krop i gang, brug din krop i fritiden. Gå, løb eller cykel en tur, og gerne flere gange om ugen, det styrker dine muskler og giver mere energi.
Vi vejleder gerne i valg af øvelser og sørger for, at du udfører øvelserne korrekt.
Har du spørgsmål om andre former for træning, så hold dig ikke tilbage!!
|