|
|
Tilbage til symptomoversigt
Muskelspændinger
Muskelspændinger (myoser) er utroligt hyppige, fx har op imod 30% af den danske befolkning haft smerter/ømhed i nakke/skulderåget inden for de sidste 14 dage, en stor del af disse symptomer skyldes uden tvivl muskelspændinger.
Muskelspændinger kan have flere forskellige årsager, den hyppigste årsag er overbelastning af muskulaturen, det forekommer fx ved hård/uvant træning, men det kan også opstå, hvis man i sit arbejde laver mange gentagne monotone bevægelser eller hvis man sidder/står i en fastlåst (statisk) stilling.
Bevægeindskrænkninger i ryggens led (facetledssyndrom, se ordbog) forårsager altid muskelspændinger, disse muskelspændinger opstår formentlig pga. smerterne fra facetleddene og for at beskytte det ”beskadigede” område.
Der kan dog være andre årsager til muskelspændinger, rygskævheder (scoliose, se ordbog) kan skabe et ”skævt træk” i musklerne, og disse overbelastes langsomt med deraf følgende spændinger. Sygdomme i de indre organer kan også føre til muskelsmerter, fx mærkes et hjerteanfald ofte i venstre skulder/arm, mens galdestensanfald mærkes i højre skulder.
Endelig kan muskelspændinger opstå ved psykisk sygdom, hos depressive er der påvist øgede smerter i muskulaturen.

For at kunne behandle muskelspændinger er det vigtigt at fastlægge årsagen til disse, generelt kan man sige, at konditionstræning (løb, cykling m.m.) øger smertetærsklen og kan bedre tilstanden, hos nogen kan strækøvelser/udspænding og specifik træning hjælpe (hos enkelte kan stræk gøre symptomerne værre!!), manipulation kan hjælpe (hvis der ligger en ledlidelse bag) og ellers vil massage ofte lindre symptomerne.
I nogen tilfælde kan muskelspændinger skabe såkaldt udstrålende smerter, spændinger i nakke/skulderregionen kan fx forårsage hovedpine mens spændinger i balleregionen kan skabe smerter i baglåret. Disse udstrålende smerter skyldes noget man kalder triggerpunkter, triggerpunkter er samlinger af nerveender i musklerne, når musklerne bliver hårde og spændte irriteres disse punkter i musklerne, og via en mekanisme som man endnu ikke kender, overføres smerten til den/det nærliggende arm/ben.
|