Tilbage til symptomoversigt

Diskusprolaps

                      En diskusprolaps (se ordbog) er nok noget af det, folk oftest forbinder med rygproblemer. En diskusprolaps kan være en yderst smertefuld affære, og kan i nogen tilfælde kræve operation. Diskusprolaps rammer oftest i lænden, men kan også sidde i nakken, mens diskusprolaps i brystryggen er yderst sjælden. Diskusprolaps ses oftest i aldersgruppen 30-50 år.
30-40% af rygraske personer over 30 år har en diskusprolaps der ingen symptomer giver (læs længere nede hvordan det kan lade sig gøre).

En diskus (se ordbog) er den bruskskive der ligger imellem hvirvlerne i rygsøjlen, den er opbygget af en blød kerne (nucleus) omgivet af koncentriske bruskringe, de enkelte bruskringe er forbundet med masser af tråde af brusk/bindevæv. Diskussen har til opgave at fungerer som støddæmper i hvirvelsøjlen.
Med tiden kan der opstå brud på de enkelte bruskringe i diskussen, og kernematerialet trænger ud mod kanten, dette sker ofte i forbindelse med lang tids tungt arbejde, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, arbejde med mange vrid i ryggen m.m. Til sidst ligger kernematerialet helt i yderkanten af diskussen, og i sådan et tilfælde kan en prolaps udløses ved et løft af en avis, et host/nys eller tilsvarende let belastning.
Prolapsen sker altså ved at kernematerialet trænger uden for bruskskiven, sker dette i umiddelbar nærhed af en nerve (se ordbog), vil der opstå en form for kemisk reaktion omkring denne, og der kommer symptomer i hele nervens forløb. Alt afhængig af prolapsens position og størrelse, kan der opstå forskellige symptomer såsom prikken/stikken/smerter i et ben/arm (meget almindeligt i forbindelse med prolaps), fravær af sene-refleks, lammelse af enkelte muskler i benet/armen, problemer med at lade vandet/komme af med afføring (sjælden, men alvorlig komplikation).

Ovenfor ses 3 tværsnit af lændehvirvelsøjlen alle med diskusprolapser. Bruskskiven er den let lyserøde, runde del markeret med I, II eller III. Knogledelen man kan mærke igennem huden på ryggen (torntappen) er markeret med a, b eller c. I midten ses selve rygmarven, hvorfra nerverne løber ud til muskler, hud, organer m.m. Nerverne fra rygmarven er markeret med L5 og S1. Prolapserne er de dråbeformede udposninger på bruskskiverne.
På figur III ses en typisk prolaps med påvirkning af en nerverod (S1). Figur I illustrerer en prolaps med påvirkning af selve rygmarvskanalen, dette kan føre til problemer med vandladning og afføring.
Hvad angår diskusprolapser der ingen symptomer giver (se indledning), så kan dette lade sig gøre, hvis prolapsen bryder igennem i fremadgående retning (opad på illustrationen) eller ud til siderne hvor der ingen nerver afgår, der opstår derved ingen nerverodsirritation.

Tidligere opererede man næsten altid prolaps patienter, men det er man nu gået bort fra, adskillige undersøgelser viser nemlig, at opererede patienter og ikke-opererede patienter klarer sig lige godt. Kun patienter med pludselig opståede lammelser i ben/armmuskler, eller pludseligt opståede problemer med vandladning/afføring opereres nu akut. Desuden kan operation komme på tale, hvis prolapssymptomerne varer ved i over 3 måneder, og der desuden er god overensstemmelse mellem symptomer og MR/CT-scanning.
Som førstevalg anbefaler man såkaldt konservativ behandling, konservativ behandling kan bestå af mange forskellige tiltag, det kan være manipulation (se ordbog), øvelser, muskelbehandling m.m. Behandlingen kan godt strække sig over længere tid, som regel vil man kunne fungere normalt igen uden smerter efter ca. 3 måneder. Behandlingsforløbet vil typisk være intensivt med 2 behandlinger pr uge i de første 2-3 uger, derefter øges afstanden mellem behandlingerne gradvist.

Tilbage til symptomoversigt