.............. 

.KIROPRAKTIK

...............

.HOS KIROPRAKTOREN

...............

.SYMPTOMOVERSIGT

...............

.TRÆNING/FOREBYGGELSE

.................

.FØRSTEHJÆLP/GODE RÅD

...................

.SPØRGSMÅL OG SVAR

......................

 KIROPRAKTISK ORDBOG

........................

 

.........................

.PRISER OG TILSKUD

.........................

.PERSONALE

.......................

.KONTAKT/ÅBNINGSTIDER

....................

.LINKS

.................

.

..............

.Forside

..........

.

.......

.

.....

.

...

.

...

.

....

.

.......

.

..........

.

............

.

...........

.

Kiropraktisk ordbog

Anamnese: (fra græsk: anamnesis erindring). Under det første besøg hos kiropraktoren optages en anamnese, som altså er sygehistorien. Kiropraktoren stiller spørgsmål omkring dine klager, og kan derudfra begynde at danne sin arbejdsdiagnose, samt tage stilling til hvilke undersøgelser der skal udføres.

Bevægeapparatet: Betegnelse der dækker over knogler, led, muskler, sener, ledbånd og nerver, altså          de strukturer der hjælper os til at bevæge os.

Biomekanisk dysfunktion: En dysfunktion er, kort fortalt, noget der ikke virker som det skal. Biomekanisk dysfunktion er altså noget indenfor bevægeapparatet, der ikke virker som det skal.

CT-scanning: Scanning ved hjælp af røntgenstråler.

Diagnose: (fra græsk: diagnosis afgørelse, sondring). Bestemmelse af en sygdoms/lidelses art. For at udføre behandlingen bedst muligt, er det vigtigt, at der ved første besøg hos kiropraktoren stilles en så præcis diagnose som muligt

Discus: (fra græsk: diskos skive). En discus er den båndskive der ligger imellem hvirvlerne. Discussen har en støddæmpende effekt, den er opbygget af koncentriske ringe (lidt ligesom løgringe) af brusk, og har en kerne (nucleus) af et blødt materiale.

Discusprolaps: En discusprolaps er en udtrængning af båndskivens bløde kernemateriale, når kernematerialet trænger udenfor båndskiven, kan der opstå et mekanisk tryk eller en form for kemisk reaktion rundt om en nerverod (se ordbog), dette forårsager de for discusprolapser så karakteristiske bensmerter. Undersøgelser tyder på, at 25% af unge rygraske personer har en discusprolaps, som altså ingen symptomer skaber (prolapsen er således ikke i kontakt med en nerverod).

Facetled: Små led bagtil i hvirvelsøjlen. Imellem to tilstødende hvirvler, findes at par facetled. Facetleddene styrer hvor meget bevægelse der er i hvirvelsøjlen. Ved overbelastning kan der opstå låsninger i facetleddene, dermed bliver man stiv i en eller flere bevægeretninger, og tilstanden er ofte forbundet med smerter.

Lumbago-Iskias: Betegnelsen Lumbago blev tidligere brugt om smerter i lænden. Iskias er en store nerve der løber på bagsiden af låret. Lumbago-Iskias dækker over smerter i lænden og på bagsiden af låret.

Kranienerver: Øjenbevægelser, pupiller, hørelse, ansigtsmimik, tungebevægelser, følelse i ansigtet, smagssans m.m. styres af kranienerverne. Disse nerver træder ud af hjernestammen omkring den nederste del af kraniet. Kranienerverne undersøges fx ved klager over hovedpine, dette gøres for at udelukke, at hovedpinen skyldes øget tryk i kraniet, hjerneblødninger o. lign.

Manipulation: Ledfrigørende behandling, øger bevægeligheden i et led og virker muskelafslappende. Ledsages ofte af et karakteristisk ”knæk”.

MR-scanning: Scanning ved hjælp af magnetisme. Viser flere detaljer end fx røntgen, hvor man kun kan se knoglestrukturer.

Nerve: En slags ledning der sørger for at overføre signaler fra hjernen til andre dele af kroppen. Således styres fx musklernes bevægelse fra hjernen via nervebanerne, signalet løber i rygmarven, hvorfra det træder ud i de perifere nerver og når den bestemte muskel, der skal til for at fremkalde den ønskede bevægelse. Der løber ligeledes konstant signaler fra kroppen og til hjernen med information om mange forskellige ting såsom varme/kulde, smerte, tryk, ledstilling m.m.

Nerverod: En nerverod er starten på nerven, hvor den udspringer fra rygmarven. Der kan ved nerveroden opstå en irritation af nerven, fx ved en discusprolaps, der tales så om en rodirritation/et rodtryk.

Prognose: En forudsigelse. Indenfor de sundhedsfaglige fag dækker prognosen over en forudsigelse af det forventede forløb (varighed og symptomer undervejs) for den afdækkede lidelse.

Røntgen: Er et godt hjælpemiddel for kiropraktoren. Røntgen bruges kun ved mistanke om alvorligere lidelser. På røntgenbilledet ses hvordan knoglerne har det, og det kan hurtigt afgøres om der er noget alvorligt galt. Røntgenbilledet giver også informationer om skævheder i hvirvelsøjlen og om graden af eventuelt slid (artrose).

Triggerpunkt: Er et hårdt punkt i en muskel der forårsager smerter/ømhed, og som ofte også forårsager udstrålende smerter (smerter i et andet område). Et triggerpunkt i skulder/nakke muskulaturen kan fx forårsage hovedpine (udstråling til hovedet). Et triggerpunkt kan som regel løsnes med et relativt hårdt og præcist tryk i den ramte muskel.